Kommunikation und Sprache

Primärsprache

Die tägliche Sprache der Erwachsenen im Haus ist Deutsch in Wort und Schrift. Das gilt für die Kommunikation untereinander und der Kommunikation mit den Kindern. Dem liegt die Natur der Institution als Einrichtung der Deutschen Minderheit in Nordschleswig zu Grunde. Wir bereiten auf den weiteren Besuch und die Nutzung der Deutschen Einrichtungen in Nordschleswig vor. Die Kinder haben die Freiheit sich auch der dänischen Sprache zu bedienen, werden aber von den Erwachsenen auf Deutsch angesprochen. Als allgemeine Grundlage findet das Sprachenkonzept des Deutschen Schul- und Sprachvereins für Nordschleswig Verwendung. Dieses ist einzusehen unter http://www.dssv.dk/files/dssv/2020%20DSSV%20Sprachenkonzept.pdf

Das generelle Sprachverständnis wird fokussiert durch dialogisches Lesen gefördert, um sicherzugehen, dass Kinder nicht nur einen passiven Wortschatz und Satzbau bilden (Syntax), sondern auch in der Lage sind zu erfassen, welche Inhalte de Sprache die vermittelt (Semantik). Besonders das Herausfiltern von Inhalten ist eine Kompetenz, die sprachenübergreifend wertvoll und notwendig ist.

Sprachliche Entwicklung allgemein

In der Kommunikation mit den Kindern streben wir eine deutliche Aussprache an, um die phonologische Wahrnehmung zu fördern. Ebenso gehen wir in einzelnen Situationen auf Augenhöhe, um die Mundbewegungen zu demonstrieren und die Verbindung zwischen Mundmotorik und Phonologie zu schaffen. Dazu kommt die aktive und situationsbestimmte Lautstärkenregulierung bzw. Betonung und Sprachmelodie im Sprachgebrauch als Vorbildfunktion. In Gesprächen mit den Kindern wird auch von Erwachsenen nachgefragt, ob und was die Kinder verstanden haben, damit nicht nur die Form und das Vokabular, sondern auch das Verständnis des Inhaltes gefördert wird. Aktives Handeln wird von Erwachsenen kommentiert, um die Sprache mit der Handlung zu verknüpfen. Darüber hinaus wird viel gesungen und gereimt, um eine Vielfalt der Sprache zu sichern und das Verständnis zu vertiefen.

Bei sprachlich herausgeforderten Kindern werden auch verschiedene Werkzeuge wie zum Beispiel der Sprachenkoffer in Gebrauch genommen, verschiedene sprachenfokussierte Aktivitäten angeboten oder bei generellen sprachlichen Herausforderungen die kommunalen Förderangebote.

Gefühle und Bedürfnisse formulieren können

Den Kindern wird im Laufe des Alltags auf den Weg geholfen ihre eigenen Gefühle und Bedürfnisse zu verbalisieren und somit so kompetent wie möglich mit ihrem sozialen Umfeld interagieren zu können.

Respektvolle Kommunikation

Wir arbeiten damit dass Erwachsene und Kinder ein Mindestmaß an Höflichkeitsformeln der Sprache gebrauchen und fordern diese auch ein. Dabei ist es unabhängig, ob die Kinder die deutsche oder die dänische Sprache wählen. Die Erwachsenen fungieren hierbei im hohen Maße als Vorbild.

Kommunikation og sprog

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan det pædagogiske personale henvender sig til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker i forbindelse med rutiner og aktiviteter. Kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børnene er i det hele taget væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. Når børn eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. Det betyder bl.a., at det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition.

Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er essentielt i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen, fx ved at det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. Det pædagogiske personale kan samtidig anvende børnenes legeindhold som pejlemærke for mulige samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad der kan være en udfordring for det enkelte barns sprogudvikling.

Det pædagogiske personale har ansvar for, at børn får mange og forskellige erfaringer med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. I den forbindelse er det centralt at have blik for de børn, der ikke af sig selv indgår i samtaler, lege og aktiviteter, med henblik på, at de også kommer til at indgå i fællesskaber, der understøtter deres kommunikative og sproglige udvikling.

Læringsmiljøet må tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn. Det pædagogiske personale kan fx gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Sproglige læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i planlagte og spontane aktiviteter, hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom fx skrift-, symbol- og billedsprog.

Læringsmiljøet i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers og nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske personale om det, bøgerne rummer.

Læringsmiljøet skal sikre, at det pædagogiske personale via refleksion over organisering og pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem, lige som det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet.

(Bilag 3 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: