Lernen

Wie arbeiten wir mit Lernprozessen?

Zu aller erst muss einmal deutlich gemacht, dass wir unterscheiden zwischen dem Lernprozess des Kindes und dem angedachten Lernprozess des Pädagogen, denn Kinder nehmen ihre Umwelt unterschiedlich wahr. Das liegt zum einen ihren unterschiedlichen Voraussetzungen durch ihren Entwicklungsstand und zum anderen durch ihre bisherigen Erfahrungen. Deshalb ist nicht immer sicher, dass die Kinder genau das lernen, was pädagogisch angedacht und geplant ist und dann muss damit weitergearbeitet werden.

Als Grundlage der Planung von Lernprozessen dient das Kompetenz- und Reifeniveau des Kindes bzw. der Kindergruppe. Unabhängig ob es sich hierbei um Wissens, soziale oder motorische Fertigkeiten handelt, wird vom Niveau der Kinder aus gearbeitet und dann entsprechend der Reaktion der Kinder und des Lernergebnisses angepasst. Wir sehen die Planung und Steuerung der Lernprozesse nicht als Ziel an sich, sondern die daraus gewonnen Erfahrungen und Kenntnis über das Kind werden genutzt um zielgerichteter und den Bedürfnissen der Kinder entsprechend arbeiten zu können und unsere Arbeitsweise zu verbessern. Hat ein Kind etwas anderes gelernt als von uns erwartet, evaluieren wir was das Kind gelernt hat, warum und wie wir damit weiter arbeiten. Das ist ein essentieller Prozess, da Kindern nicht immer bewusst ist wann und was sie lernen und das erfordert einen Überblick seitens der Erwachsenen und auch den Dialog zwischen Erwachsenen und Kind.

Bei allen geplanten Lernprozessen streben wir die Einbeziehung einer Vielfalt der Sinne an und vor allem muss das Kind in jeder Situation das nötige Selbstvertrauen erlangen durch entweder eigene Erfahrung oder durch die Unterstützung der Erwachsenen. Das wird oftmals dadurch erreicht, dass die Kinder in der Situation einen gewissen Einfluss haben und gemeinsam mit dem Erwachsenen die Herausforderung bewältigen können. Diese Geborgenheit und Sicherheit schafft die Grundlage um auch den Spaß und das Interesse an kommenden Herausforderungen zu sichern.

HVAD SIGER LOVEN?

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2

Inspiration til det pædagogiske arbejde med børns læring3

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer samt ved at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser. Børn lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. De lærer ved at opleve nyt og ved at opleve, at de fx kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i i fællesskab med andre børn og voksne. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs. Det betyder, at det pædagogiske personale skal skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer sådanne eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og opleve mere – også efter dagtilbudstiden.

Læring i dagtilbud er meget mere end fx tilegnelse af kulturelle værdier, kundskaber, færdigheder og handlemønstre. Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som fx frokosten. Det pædagogiske personale skaber et læringsmiljø, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Dagtilbuddene er kun én blandt flere arenaer for børns læring og udvikling, hvor hjemmet er den mest centrale og har størst indflydelse på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Børnene skal derfor have mulighed for i dagtilbuddet at behandle og eksperimentere med deres erfaringer fra hjemmet og andre arenaer. Derudover er det vigtigt, at børn får mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund, ligesom der skal være fokus på at fremme både nonkognitive og kognitive kompetencer.

Det pædagogiske personale skal bruge børnenes legeindhold som pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring for deres læring og udvikling, og hvad der derfor er oplagt at arbejde videre med i planlagte læringsaktiviteter sammen. Det kan fx ske, at børn savner fælles erfaringsgrundlag at lege ud fra. Eller at børnene fx leger de samme lege hele tiden, uden at der sker en udvikling, eller at de ikke lykkes med at skabe fordybende fantasilege, men kun gør ansatser til fælles leg. Eller at et barns manglende verbale sprog er en barriere for at udtrykke følelser eller behov. I forhold til at understøtte et fælles erfaringsgrundlag kan det pædagogiske personale støtte børnene i deres adgang til en stadig større erfaringsverden og mere direkte, ved at det pædagogiske personale indimellem deltager i børnenes lege. Dermed inspirerer det pædagogiske personale børnene til at tage legen andre steder hen. Samtidig må det pædagogiske personale systematisk have fokus på de børn, der ikke af sig selv indgår i legene og aktiviteterne eller altid har den samme rolle i lege og aktiviteter. Det pædagogiske personale har ansvaret for, at børnene får mangfoldige og rige erfaringer med lege og andre aktiviteter.

Når det pædagogiske personale i dagtilbud målrettet arbejder med børnenes læring inden for fx bæredygtighed, digitalisering, naturfænomener, kultur eller lignende, skal den pædagogiske tilgang være baseret på en legende og eksperimenterende tilgang, for at læringens indhold og form giver mening for børnene.

Kilde: